Velkommen!
Vores åbningstider er
Frokost
mandag-lørdag kl. 11.30-15.00
Aften
onsdag-lørdag kl. 17.00-00.00
Afbestillingsgebyret fra din booking træder kun i kraft, hvis du aflyser mindre end 8 timer før din reservation - eller slet ikke dukker op på dagen.
Vi tager meget gerne hensyn til allergier og lignende, hvis vi oplyses herom på forhånd. Noter det gerne i din booking - eller ring til os på +45 53 55 58 63
Forkæl dig selv og din familie med velsmagende indisk takeaway fra Restaurant Lola. Vores helt egen Sous chef David Selvam står bag menuen. Davids talenter kommer til udtryk, når han får lov at kaste omkring sig med garam masala, koldryge kyllingen til butter chicken og tykne saucen med cashewnødder.
Du finder os på Christianshavns Vold - centralt - dog midt mellem buske, blomster og under trækroner.
Vores gastronomiske profil er en inspiration fra alle de vidunderlige råvarer der er i sæson lige nu, tilberedt af et dygtigt hold og med den største respekt. Maden afspejler selvfølgelig også vores nysgerrighed på verden og de steder vi har spist, rejst og boet rundt omkring på kontinenterne og der er ikke så lidt, at blive inspireret af!
Vi gør os umage, så du kan læne dig tilbage.
Det betyder, at vi selvfølgelig sørger for de bedste økologiske råvarer, en god tone og et gennemtænkt drikkekort, så du trygt kan stole på, at alle har det godt. Både dig, producenterne, dyrene, menneskerne og planeten - og samtidig synes vi jo, at det smager virkelig godt.
Mad bringer os sammen og er oftest omdrejningspunktet for den gode samtale, det længeventede møde med venner, rammen om firmafrokosten, familiefesten eller måske mødet med en ny bekendt. Det er den perfekte undskyldning for at tage en slapper og nyde hinandens selskab et øjeblik...eller hele aftenen.
Vi står klar med åbne arme, både til frokost og aften, til den lille sult eller den helt store fejring. Til hverdag og til fest. Vi glæder os til at byde velkommen.
Lolas sociale arbejde kalder vi Entrée. Det er grundstenen i Restaurant Lola. Det består af to spor. Et omhandler det vi gør internt i huset for at sikre os, at vi har en arbejdsplads, som vi kan holde til at arbejde på i mange år uden at skulle gå på kompromis med hverken vores fysiske eller mentale helbred.
Vi overholder arbejdstider, taler pænt og har nultolerance overfor både sexisme og racisme i Lolas hus.Vi arbejder aktivt for, at vores måde at organisere os, arbejde og kommunikere på, kan være med til at sætte en ny standard for hele branchen.
Det andet spor omhandler de projekter, vi laver ude af huset med eksterne samarbejdspartnere. Disse involverer mennesker, der af den ene eller anden grund står på kanten af arbejdsmarkedet og skal have en hånd og en mulighed for at lykkes med deres arbejdsliv.
Begge spor er forankrede i tanken om det rummelige arbejdsmarked og en ledelsesstil, der er inkluderende og støttende.
For mere information, kontakt Mette Strarup ms@restaurantlola.dk
Vi håber på at være med til at fejre dig!
Send os en forespørgsel, hvis I drømmer om fødselsdag, konfirmation, bryllup eller bare en lækker fest. Vi vil så gerne lægge hus til jeres fejring, men muligheder for catering eksisterer selvfølgelig også, hvis i allerede selv har rammerne.
Vi vil elske at få lov til at lægge hus til din fest, fødselsdag, bryllup, reception eller andre fejringer – om så det er privat eller i virksomheden. Du kan enten nyde den gode stemning i restauranten eller holde din fest helt uforstyrret på vores smukke 1. sal, hvor vi kan dække op til 40 personer. Ønsker du i stedet vores mad til din fest derhjemme eller i andre rammer, så hjælper vores kokke, og bringer smagen af Lola til dig. Vi har forskellige menuer til ethvert formål, og sørger også gerne for service, vin og levering, hvis du har brug for det.